Annoncepriser
Guldborgsund Avis - Onsdag 10. marts 2010 - Nummer 270
info@guldborgsundavis.dk - Telefon 54 16 64 30

Alt godt fra havet til Guldborgsund

Fiskerne har kolde tider, men det luner med den succes, salg af dele af fangsten på havnekajen er. Fiskeskipper Ole Kristensen overvejer at fortsætte med sin sejlende butik med frisk fisk i Stubbekøbing Havn alle lørdage i februar.

Fiskerne har kolde tider, men det luner med den succes, salg af dele af fangsten på havnekajen er. Fiskeskipper Ole Kristensen overvejer at fortsætte med sin sejlende butik med frisk fisk i Stubbekøbing Havn alle lørdage i februar.

En aktiv fiskeskipper kan gøre en forskel i en havn og købstad i Guldborgsund. Med sin fiskekutter ”Elly Kynde” har skipper Ole Kristensen kastet sin interesse på Stubbekøbing. Hvor han nu i februar overvejer at lande en del af sin fangst fra Østersøen direkte over kajen til borgerne i Guldborgsund. Som dermed får alt godt fra havet leveret frisk til spisebordet.
Fiskeskipperen har netop oplevet dundrende succes med sin sejlende butik i Stubbekøbing Havn. Lange køer i 2 rækker, så der dårligt var tid til at tale med kunderne. Det sidste passede ikke Ole Kristensen, der er vant til at få sig en sludder med sine private fiskekunder.
”Elly Kynde” og fiskeskipperen har speciel tilladelse til at sælge fisk direkte fra kajen. Hvilket Ole Kristensen benytter sig af, fordi fiskepriserne på auktion overhovedet ikke er, hvad de burde være.
I Stubbekøbing Havn glæder havnefoged Henrik Andersen sig over succes’en. Idet den også smitter af på byen, hvor mange af de tilkørende benytter lejligheden til også at besøge de butikshandlende, når de nu alligevel er i byen for at købe frisk fisk.

Borgmesteren vil sikre Nykøbing flere uddannelser

Borgmester John Brædder accepterer ikke forringelser og vil se resultater på uddannelsesområdet.

Borgmester John Brædder accepterer ikke forringelser og vil se resultater på uddannelsesområdet.

Guldborgsunds nye borgmester er en vindertype. Derfor går John Brædder efter resultater straks fra starten i det nye byråd. Han accepterer ikke forringelser, men fokuserer tværtimod på muligheder for at gøre ting anderledes. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor han nu har kastet sig ind for dels at sikre og dels udvikle mulighederne i Nykøbing.
Et foreløbigt resultat af borgmesterens anstrengelser er et tilsagn fra University College Sjælland om at der bliver studiestart på sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing både sommer 2010 og vinter 2011. At UCS vil afsætte ressourcer til at stimulere studiemiljøet i Nykøbing, og at man vil genoverveje samarbejdet omkring studenterhuset. Et samarbejde, som UCS ensidigt har opsagt med udgangen af dette år.
- Vi er tilfredse med tilsagnet om sygeplejerskeuddannelsen, men stræber efter at udvide paletten af uddannelser i vores kommune og store uddannelsesby, siger borgmester John Brædder.

Indtog scenen i Nykøbing-butik

Annette Svåbæk i dyb koncentration under sin optræden i møbelhuset Art & Design Studio i Nykøbing. Samtale og visesang udgør hendes repertoire.

Annette Svåbæk i dyb koncentration under sin optræden i møbelhuset Art & Design Studio i Nykøbing. Samtale og visesang udgør hendes repertoire.

Mellem design-møbler, lamper og kunst indtog entertaineren Annette Svåbæk scenen foran et halvt hundrede feinschmeckere. Der både kan lide god visesang, sidde i komfortable møbler og have alt muligt smukt omkring sig.
Annette Svåbæk optrådte i møbelhuset Art & Design Studio, på så at sige sin hjemmebane. Idet hun er vendt tilbage til Nykøbing, der er hendes hjemstavn. Når hun benævnes entertainer i stedet for visesanger, skyldes det hendes umådelige trang til også at tale mellem sangen og musikken. En vandring i hendes liv, aldrig kedelig. Med udgangspunkt i dagligdagen, som alle kender den – og frem til tidspunktet i livet, hvor det hele overvejes godt og grundigt. Omkring de 50.

Det gode klima i Vester Ulslev

Amatørskuespillerne ”Pisterne” fra Vester Ulslev er Jørgen Madsen, Inge Christensen, Ole Bent Rasmussen, Tove Bille, Hans Aksel Christensen og Lene Roed. Gerda Madsen er sufflør, Helle Bækkel forfatter til ”Det gode klima” og musikken er af Ole Heden. Stykket ”Det gode klima” er højaktuelt. Et nyt pletskud, der vil blive vist i hele regionen.

Amatørskuespillerne ”Pisterne” fra Vester Ulslev er Jørgen Madsen, Inge Christensen, Ole Bent Rasmussen, Tove Bille, Hans Aksel Christensen og Lene Roed. Gerda Madsen er sufflør, Helle Bækkel forfatter til ”Det gode klima” og musikken er af Ole Heden. Stykket ”Det gode klima” er højaktuelt. Et nyt pletskud, der vil blive vist i hele regionen.

Mere end nogensinde før er amatørskuespillerne ”Pisterne” i Vester Ulslev aktuelle. Med ”Det gode klima” på repertoiret, når der lørdag er premiere i det lokale forsamlingshus. Igen med Helle Bækkel som pennefører og drivende kraft. Det er 26. sæson, der indledes, og amatørskuespillerne har de første 16 opførelser efter premieren reserveret. Rundt i hele regionen og på Bornholm.
Handlingen i ”Det gode klima” udspiller sig omkring seniorborgere, der lever fredeligt i et hyggeligt bykvarter, som imidlertid trues af nedrivning, sanering og skumle planer om benyttelse af den sidste grønne plet. Tanken om at skulle flytte og splittes ad får dem til at lægge planer… Hvilket fører dem langt rundt i alverdens problemer.

Bred palet i Nykøbing

Trods 500 år som latinskole er Nykøbing Katedralskole i dynamisk udvikling. Med 11 studieretninger, heriblandt bioteknologi og supersproglig linje.

Trods 500 år som latinskole er Nykøbing Katedralskole i dynamisk udvikling. Med 11 studieretninger, heriblandt bioteknologi og supersproglig linje.

500 års historie som latinskole og digteren Kaj Munk blandt de tidligere elever, er ikke nok for Nykøbing Katedralskole til at sikre sig en solid fremtid. I løbet af året inviteres elever på folkeskolerne på besøg for at snuse til ”duften i bageriet”, og til stadighed udvikles udbudet af studieretninger.
Netop nu gør katedralskolen klar til åbent hus, der især er rettet mod elevernes forældre. Som kommer til at møde et anderledes HF og gymnasium, end det de eventuelt selv engang forlod. Med et udviklet socialt liv og en bred palet af studieretninger. 11 i alt, hvoraf specielt 2 skaber særlig opmærksomhed. Det er bioteknologi og den supersproglige linje med engelsk, fransk og tysk.

Arbejdspladser i Nørre Alslev

Borgernes meninger

Under overskriften ”Er udokumenterede indtægter vigtigere end hensynet til borgerne?” skriver Leif Jensen, Stubbekøbingvej 12 i Nørre Alslev, på ny om den kommende asfaltfabrik i hans hjemby. Vi citerer:
”Hvad skal vi med et asfaltværk? Er jeg generelt imod arbejdspladser i Nørre Alslev? Nej. De skal bare være miljøvenlige, så de ikke bliver en belastning for borgerne, hverken i nærområdet eller længere væk. Rapporten om vindretningen. Aldrig har jeg set et så stort stykke taget af Vaalse Vesterskov, som i 2009. Den ligger stik nord. Der må omgående udstedes badeforbud. Badende risikerer at blive suget i dybet af den kraftige fralandsvind!
Suger vinden altid al skidtet op til stjernerne, næppe. Disse meget skiftende vindforhold kan lige så godt presse skidtet og lugten ned til Bogø, Møn, Sortsø og Stubbekøbing, samt ikke mindst Nørre Alslev, Nørre Vedby, Vaalse og Orehoved! Det undrer mig, at skorstenen på et moderne værk skal være 32 meter, når et dansk entreprenørfirma i 2005/2006 kunne anvende et mobilt asfaltværk på Thule Air Base. Ansatte på basen hævder, at man selv tæt på ikke blev generet af lugtgener. Med mit kendskab til amerikanerne undrer det mig ikke, at de stiller store krav til miljøet deroppe. Firmaet har over for mig oplyst, at skorsten var placeret ovenpå filtrene, og at højden på skorstenen fra jord til top var ca. 10 meter. Pris ca. 45 mill. kr.
Så med de mål, der opgives på værket, man påtænker
opført i Nørre Alslev, kunne man godt få den tanke, at det er noget, der bliver importeret fra omegnen af Tjernobyl? Hvis der skal bruges stenmaterialer, som skal sejles fra Norge! Så kan den slunkne kommunekasse måske tjene lidt håndører på Orehoved Havn? Problemet er, at en vanddybde på 5 meter ikke er meget, en uddybning skal til. Så må vi skatteborgere håbe, at det kun tager et par år at bygge Femernbroen, for ellers kan udgiften til uddybning blive en kostelig affære, da havnen åbenbart sander hurtigt til. Det var dygtigt at få den afhændet til PHP. Desværre er vi her nordpå efterfølgende blevet påtvunget hans selskab. Nu skal Stubbekøbing redde hans projekt Fuglsang.
Et dagblad skrev begejstret, at asfaltselskabet var et stort firma med mange datterselskaber. Hvad er det gode ved et datterselskab? Der er mulighed for at give nødlidende politikere et par ben! Flytte overskuddet over i moderselskabet, og når man har forurenet nok, lade datterselskabet gå konkurs, således at kommunens borgere hænger på oprydning, inden de har nået at vaske skidtet af fjæset. Jamen, der bliver kørsel til de lokale vognmænd. Hallo! Hvor mange lokale fik kørsel på sydmotorvejen i sommer? Det var budt så langt ned, at en vognmand fik dækket udgiften til dieselolien og en burger. De, der spiste 2 burgere, kørte med underskud! Højest 5 arbejdspladser kan et sådant værk give. Hvilke kommunale indtægter giver det, hvis de bosætter sig på Sydsjælland? Eller firmaet tager deres medarbejdere med fra Fyn? Måske ansætter de baltere? Så kan den bugnende kommunekasse, efter de nuværende regler, komme af med børnepenge i op til 24 år!
Nørre Alslev er kommunens bedste bosætningsområde for børnefamilier. Hvor i kommunen kan man under 5 minutter gå fra institution til jernbane? Hvorfor handler folk fra Nykøbing dagligvarer i Nørre Alslev? Vi har fået asfalt på vejene, selv om det er år siden, man nedlagde asfaltfabrikkerne her på øerne. Sund fornuft er her kun et fattigt ord.”

Nykøbing-karate gør en god figur

Nykøbing F. KarateCenter har fået følgende 1. dan-seniorer: Hanne Jørgensen, Sabine Meyer, Erni Boesen og Karin Petersen. 2. dan-seniorer blev samtidigt John Møller, Linda Hansson og Anja Søllner.

Nykøbing F. KarateCenter har fået følgende 1. dan-seniorer: Hanne Jørgensen, Sabine Meyer, Erni Boesen og Karin Petersen. 2. dan-seniorer blev samtidigt John Møller, Linda Hansson og Anja Søllner.

Nykøbing F. KarateCenter gør god figur. Den nye sæson er startet, og det hele ”kører” i højeste gear. Og potentialet i klubben er enormt. Hvilket har vist sig ved nye flotte ”bælte”-præstationer. 2 af klubbens juniorer, Dennis Nielsen og Nicklas Pagh har erhvervet sort bælte. Herudover er 7 seniorer blevet henholdsvis 1. og 2. dan.
Manden i spidsen for klubben, Henrik Larsen er stolt. Men han kæmper stadigvæk med fordomme uden for klubbens vægge. Om hvad karate er for noget mystisk noget. Derfor gør klubben i den kommende måned en ekstra indsats for at oplyse om sporten ved at invitere på uforpligtende og gratis undervisning.

Flere nye kræfter i Guldborgsund

Arne Graae Jensen er en af de nye udvalgsformænd, der skal bringe fornyelse i Guldborgsund Byråd. Nørre Alslev-borger gennem 25 år og fuld af mod på indsatsen de næste 4 år.

Arne Graae Jensen er en af de nye udvalgsformænd, der skal bringe fornyelse i Guldborgsund Byråd. Nørre Alslev-borger gennem 25 år og fuld af mod på indsatsen de næste 4 år.

Den fornyelse, borgerne i Guldborgsund så entydigt ønskede ved byrådsvalget, udmyntes allerede nu, hvor der end ikke er gået en måned af den nye valgperiode. Blandt de erfarne kræfter i byrådet er der tænkt i nye baner, men det er ikke mindst den nye borgmester John Brædder og 4 helt nye udvalgsformand – heraf de 3 også nye byrådsmedlemmer – der bebuder forandringens forår.
Blandt de helt nye ansigter er Arne Graae Jensen, som er placeret i spidsen for teknik- og miljøudvalget. Hvorunder også planlægningen nu hører, efter at det tidligere ejendomsudvalg er nedlagt. Den nye teknik- og miljøformand har straks taget arbejdstøjet på, og udvalget har holdt sine første 2 møder her kun 3 uger inde i 2010.
Læs mere om Arne Graae Jensen og hans første større opgaver inde i Guldborgsund Avis.

Ildsjæle bringer Falkerslev ”flot”

Centeret i Falkerslev fortsætter sine aktiviteter med frivillige ildsjæle ved roret. Også centerleder Conny Hansen er med i det ”private kor”.

Centeret i Falkerslev fortsætter sine aktiviteter med frivillige ildsjæle ved roret. Også centerleder Conny Hansen er med i det ”private kor”.

Efter trekvart års turbolens og debat er aktivitetscentret i Falkerslev bragt ”flot” af frivillige ildsjæle. Centeret, som det kaldes, fortsætter i privat regi efter, at det tidligere byråd trak tæppet væk under eksistensen med virkning fra 1. april i år. Den mangeårige centerleder Conny Hansen fortsætter også – som frivillig.
Centeret i Falkerslev er samlingssted for et stort antal ældre borgere. Som værdsætter de mange aktiviteter højt. Det være sig gymnastik, dans, kortspil, kor eller læsekreds for blot at nævne nogle af tilbudene. For at sikre Centeret i privat regi er det imidlertid nødvendigt både med nye og flere brugere og frivillige. Conny Hansen siger:
- De fleste af vores aktiviteter er velkendte. Men der skal også fornyelse til. Vi har eksempelvis netop investeret i nye computere, så vi kan undervise i ny teknologi. Dette kræver dog, at vi finder frivillige undervisere. I det hele taget har vi brug for nye ansigter og hænder, og nye ideer. Så jeg ser frem til, at der er nye ildsjæle, der melder sig under fanerne nu, hvor vi skal manøvrere i privat regi.
Læs mere om Centeret i Falkerslev inde i Guldborgsund Avis.

Ny konservativ i Guldborgsund

Rune Kristensen er ny MF-kandidat i Guldborgsund.

Rune Kristensen er ny MF-kandidat i Guldborgsund.

Når De Konservative i Guldborgsund næste onsdag holder generalforsamling, præ-senteres de for en ny folketingskandidat. Den unge Rune Kristensen, formand for Konservativ Ungdom, der tidligere var bosat på Lolland og har det meste af sin familie i området, bl.a. i Nykøbing, Guldborg og Sakskøbing.
Den nye unge MF-kandidat har en bachelor i statskundskab og både erhvervs- og fritidserfaring, høstet i supermarkeder, ungdomsskoler, spejderbevægelsen – og naturligvis politik.