På sundheden var Guldborgsund i front i Sakskøbing

Allan Skipper Pedersen markerer nu 6-års dagen for starten på sit unikke Sydhavsøernes Sundhedscenter i Sakskøbing. Hvor de 2 senest ansatte medlemsrådgivere, Marie Andersen (helt tv.) og Hanne Klinggaard (helt th.) har deres virke. Bagerst er det Skippers hustru, fysioterapeut Marianne Hagstrøm (tv.) og receptionist Charlotte Rasmussen.
Guldborgsund markerer sig i ét væk. Den ene dag er det kunst, den anden sundheden. Og hvad det sidste angår gælder det ikke ”kun” det energiske KRAM-projekt. Guldborgsund var forlængst i front på sundhedsområdet, år forinden kommunen så dagens lys. Nemlig med det unikke Sydhavsøernes Sundhedscenter, som for 6 år siden blev etableret i Sakskøbing.
Allan Skipper Pedersen købte i 2002 pakhuset på Sakskøbing Havn. Det blev ombygget og indrettet for et stort millionbeløb, og sundhedscentret med alt fra bevægelse til kost blev etableret. Som det første af sin slags i Danmark.
Mere om: På sundheden var Guldborgsund i front i Sakskøbing…
Lys over Lolland i Guldborgsund
Det kunstrige Lolland og Falster byder på en ny stor begivenhed fra på fredag og til og med søndag 7. september. Lys over Lolland løber af stabelen for 11. gang, og åbnes på fredag med fernisering på Oreby Slot, samt efterfølgende åbningskoncert med Gitte Hænning. Det er samtidig et arrangement, der præges stærkt af det dynamiske Guldborgsund. Dels ved for 2. år at lade slottet vest for Sakskøbing være det centrale omdrejningspunkt. Dels ved deltagelse af et stort antal kunstnere fra Guldborgsund Kommunes område.
Blandt de udøvende deltagere er maleren Carsten Krogstrup fra Nykøbing. Han er jordbunden jyde, fuld af fantasi og inspiration. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi og siden 2005 fuldtids kunstner. Efter de forudgående 9 år at have undervist på Seminariet i Formgivning i Nykøbing. Han arbejder tæt sammen med maleren og grafikeren Erik Mortensen, ligeledes fra Nykøbing, som også er at finde i deltagerkredsen under Lys over Lolland.
Kunsthovedstaden Berlin har en speciel placering ved årets arrangement. En række kunstnere fra det tyske deltager således som særlige gæster.
Mere om: Lys over Lolland i Guldborgsund…
Gedser forbedrer og får flere besøg

Gedser Lystbådehavn bliver stadig mere attraktiv. Senest med en ny aktivitetsplads for både lokale borgere og turister fra søsiden. Havnen er den mest besøgte i Guldborgsund, med ca. 6.000 bådanløb årligt.
Når man færdes til vands, er det ikke ligegyldigt, hvordan der er til lands. Når man skal vælge havn og beslutte sig for et kortere eller længere ophold. Det har man fået syn for sagen for i Gedser. Den aktivitetsplads for børn og familier, som Guldborgsund Kommune i samarbejde med LAG-Guldborgsund og Sydfalster Bådelaug har etableret vedlystbådehavnen, har faktisk fået flere sejlere til at forlænge opholdet.
Aktivitetspladsen indeholder en nytænkende legeplads, en boldbane, grillfaciliteter og en petanquebane. Gedser Lystbådehavn er den havn i Guldborgsund Kommune, der har flest bådanløb af gæstesejlere, ca. 6.000 om året. Heraf er omkring 15% familier med børn, der har brug for få løbet krudtet af sig efter lang tid i en sejlbåd.
Mere om: Gedser forbedrer og får flere besøg…
Kunstuge i Horbelev
Eleverne på Horbelev Friskole har haft billedkunstuge. Hvor der blev fokuseret på den kunstretning, der kaldes vitalismen. Kunstnerne i den periode var meget optaget af at skildre krop, bevægelse og dynamik, og tog bl.a. udgangspunkt i dansere, sportsfolk og mennesker i aktivitet. Med udgangspunkt i denne epoke og den netop overståede olympiade, producerede eleverne udsmykninger, for at vise at sport, bevægelse og dynamik også prioriteres på skolen.
Eleverne mødtes til morgensamling hver dag, hvor dagens billede blev præsenteret. Derefter arbejdede de i deres egne teams, på tværs af klasserne. Kunstugen sluttede med fernisering, hvor der både var præsentation af arbejdet og auktion over nogle af billederne.
Nykøbing slutter dansen i Gedser

Dansen slutter nu i Gedser, hvor der sommeren igennem har været en suveræn stemning. Afslutningen på fredag står Nykøbings folkedansere som vanligt for.
Sommerens folkedans i Købmandsgaarden i Gedser lakker mod sin afslutning.På fredag er det sidste omgang, og som vanen tro slutter Nykøbing F. og Omegns Folkedansere af. Men så går det ellers løs igen.
Der er 6 folkedanserforeninger i Guldborgsund Kommune og 4 i Lolland Kommune, så chancen for at danse de traditionelle danske folkedanse, er rigeligt tilstede.
Folkedanserforeningen i Nykøbing danser i Folkedanserhuset. Ifølge en lang tradition er den første måned gratis, så man lige kan prøve kræfter med dansen, inden man for alvor beslutter sig for at lære mere om denne specielle form for dans. Folkedansen er i svær konkurrence, især i denne tid med “Vild med dans”.
Mere om: Nykøbing slutter dansen i Gedser…
Nysted skaber nu liv i gaden
Med et ”Late Night” arrangement med alle mulige ingredienser skaber Nysted på fredag liv i gaden. Der skal ske noget i byen, mener Nysted Erhvervs- og Turistforening, der sammen med Lions Club og masser af foretagsomme forretningsfolk står bag.
- Vi skal tage initiativer og skabe grobund for byen og dens forretningsliv, lyder det fra erhvervs- og turistforeningens næstformand, Kurt Søndergaard. Mange forretningsfolk har været friske og er med på ideen, hvilket lover godt. Nu skal borgerne i byen og omegnen bare forstå at benytte sig af tilbuddet.
Der holdes åbent til helt sidst på aftenen i byens forretninger, og der er boder, hoppeborg, ansigtsmaling, mad og musik på gaden. Og så stiller forskellige firmaer op, bl.a. byens 2 banker, den lokale trælasthandel og håndværkerfirmaer. Hvor de besøgende kan forsøge sig som murer eller tømrer.
Mere om: Nysted skaber nu liv i gaden…
Guldborgsund og Lolland sammen om OBS-festival
Det er vigtigt at finde og fastholde livsmodet og livsglæden. Hvis man er ramt af sygdom eller handicappet. Netop det sætter en OBS-festival i Maribo Hallerne på lørdag fokus på.
OBS-festivalen afholdes af patient- og handicapforeninger på Lolland-Falster i samarbejde med Guldborgsund Frivilligcenter og Frivilligcenter Lolland. Festivalen er en glædens og livets festival, der fokuserer på muligheder frem for begrænsninger for de familier, der lever med sygdom eller handicaps tæt inde på livet. På festivalen vil der være rig mulighed for at møde repræsentanter fra de lokale patient- og handicapforeninger.
Mere om: Guldborgsund og Lolland sammen om OBS-festival…
Koret i Sydfalster op af starthullerne
Sydfalster Koret er klar til at springe op af starthullerne. Næste onsdag holdes første øveaften i Marrebæk, hvor der bliver gang i den fra første færd.
Det blandede kor har gennem de senere år stabilt bestået af omkring 45 medlemmer. Sammensætningen er god, en fjerdedel er mænd. Aldersmæssigt hældes til den midaldrende og lidt ældre side.
Mere om: Koret i Sydfalster op af starthullerne…
Fodbold for psykisk svage i Nykøbing
Netværk Falster og ”Landbruget”Saxenhøj har fundet sammen om et fodboldstævne for psykisk sårbare og sindslidende. Stævnet afholdes 10. september på B 1901s baneanlæg, hvor der etableres små fodboldbaner. Fordi holdene kun skal bestå af 5 spillere og mindst en af disse skal være kvinde.
Stævnet benævnes ”Kohave Cup”, fordi baneanlægget ligger ved Kohaven i Nykøbing. Der skal ske tilmelding til projektudvikler Arne Jensen i socialpsykiatrien i Guldborgsund. Fordi stævnet skal koordineres specielt af hensyn til deltagerne. Som kan tilmelde sig lige fra enkeltpersoner til hold.
Mere om: Fodbold for psykisk svage i Nykøbing…
Politiker i Nykøbing
Folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten har besøgt Nykøbing i forbindelse med kampagnen “Uddannelse til alle”.
- Man taler for tiden om, at der ikke er en handlekraftig opposition til regeringen. Men ikke mindst på uddannelsesområdet kan oppositionen finde sammen om hurtige forbedringer. Enhedslisten vil gerne gå længere end Socialdemokraterne og SF, sagde Johanne Schmidt-Nielsen. F.eks. vil vi have et loft på 24 i klasserne, hvor SF og Socialdemokraterne ønsker 28. For tiden kan man finde op til 39 elever i en klasse, så lad os endelig starte med at komme ned på 28.
- Linien på uddannelsesområdet skal lægges helt om. Regeringen har som bekendt den fikse idé, at uddannelsesinstitutioner skal drives som virksomheder.

