Dansk fly med 291 tvunget til at nødlande på vej til Thailand

Torsdag 8. marts 2018 kl. 10:03

Et fly fra rejseselskabet Tui med 291 danske passagerer måtte i nat nødlande undervejs fra København til Thailand. Flyet fik problemer med den ene motor efter 7 timer i luften, og piloterne besluttede at lande i det centralasiatiske land Turkmenistan. Der har de mange ferielystne danskere overnattet.

Det problemramte fly skulle have bragt et tilsvarende antal danskere fra Thailand til København i dag, men deres tilbagerejse er nu udsat til i morgen.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.