Ingen hurtig trafik over Fyn - motorvej spærret af lastbil

Tirsdag 6. marts 2018 kl. 14:09

Den fynske motorvej E20 har siden middag været spærret for al trafik, og vil være det indtil ved aftentid. Årsagen er en lastbil med anhænger, der væltede vest for Odense. Det var en dæk-eksplosion, som forårsagede lastbilens voldsomme haveri. Mirakuløst kom ingen noget fysisk til ved ulykken.

Trafikken ledes fra og til motorvejen via den gamle landevej mellem Odense og Middelfart. Derfor tager turen over Fyn noget længere tid i dag.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.