Stor gårdbrand i lade og stald - 25 køer indebrændt

Torsdag 8. februar 2018 kl. 04:05

I en omfattende gårdbrand, der brød ud lige før midnat i både stald og lade på en ejendom ved Rødding mellem sydjyske Ribe og Kolding, er 25 køer indebrændt. Desuden stod halm og landbrugmaskiner i lys lue. Det er derimod lykkedes at holde ilden borte fra både en større stald og stuehuset.

Der foreligger endnu ingen oplysninger om den mulige årsag til gårdbranden.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.