En dræbt i eksplosion-brand

Tirsdag 6. februar 2018 kl. 21:32

En endnu ikke nærmere identificeret person er i aften blevet dræbt i en eksplosion-brand i en lejlighed i nordsjællandske Frederikssund. Først da man havde den voldsomme brand i boligkomplekset under kontrol, kunne man trænge ind i lejligheden - og der fandt man så den døde.

Der foregår nu undersøgelser af såvel brandårsagen som liget i håb om at finde ud af, hvad der reelt er sket. En del øvrige beboere blev evakueret fra deres lejligheder, men de ventes at kunne vende hjem sent i aften.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.