Ung mand fundet død i stjålet sammenkrøllet bil

Tirsdag 7. november 2017 kl. 11:28

En 32-årig mand blev til morgen fundet siddende død, fastklemt i en sammenkrøllet bil tæt ved kirken i Skærup 5-6 km fra østjyske Vejle. Hvordan ulykken skete, vides endnu ikke, heller ikke hvornår. Den unge mand var forlængst afgået ved døden, da tragedien blev opdaget.

Politiet kunne efterfølgende konstatere, at bilen i går blev stjålet ved sygehuset i Vejle.


© Copyright 2017 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.