København-borgmester forlader sin post og den politiske arena

Onsdag 25. oktober 2017 kl. 14:19

Den københavnske borgmester for beskæftigelse og integration Anna Mee Allerslev (33 år) forlader øjeblikkeligt sin post og den politiske arena. Det har hun netop meddelt. Gennem uger har hun været udsat for stadig stærkere kritik af sit misbrug af sin position til egen og bekendtes fordel.

Anna Mee Allerslev har været borgmester siden 2011. Hun blev genvalgt til borgerrepræsentationen i København for 4 år siden med 8.512 personlige stemmer. Hun blev valgt på Det Radikale Venstres liste.


© Copyright 2017 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.