Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst

Politiker tilbage til universitetet
Partiet Venstres EU-ordfører og tidligere energi- og klimaminister Lykke Friis stopper i politik. I dag. Hun vender tilbage til Københavns Universitet, hvor hun bliver prorektor 1. august - det var derfra hun gik ind i politik for 4 år siden. Dermed fortsætter hun i den akademiske verden, hvor hendes basis er den politiske videnskab (hun er cand.scient.pol.). [29.5.13 20:14]

Klik her og læs mere

Klik venligst
Kendt bankdirektør død
Den tidligere mangeårige direktør for Sydbank, Carsten Andersen er død 67 år. Han stod i spidsen for den sydjyske, men landsdækkende bank i perioden 1982-2010, hvorefter han droslede ned på grund af kamp mod kræft. Han gik samtidig ind i redningen af flere andre jyske banker bl.a. Århus Lokalbank og Vestjysk Bank.[27.5.13 11:54]
Klik her og læs mere
Grev Christian død
Greve Christian af Rosenborg, der var søn af prins Knud og prinsesse Caroline-Mathilde, er død 70 år. Grev Christian døde på sygehus i Gentofte efter længere tids sygdom. Han efterlader sig hustruen grevinde Anne Dorte af Rosenborg, samt 3 døtre.[22.5.13 21:51]
Klik her og læs mere
1960er musiker død
Den ene af de 2 mest markante musikere bag 1960er gruppen The Doors, keyboard spilleren, komponisten og sangskriveren Ray Manzarek er død 74 år. Han døde 2. pinsedag af kræft på sygehus i Rosenheim i Tyskland. Han var født i Chicago i USA og var aktiv lige til det sidste som komponist og sangskriver.[21.5.13 07:26]
Klik her og læs mere
Topsøes grundlægger død
Civilingeniør Haldor Frederik Topsøe, der i 1940 grundlagde virksomheden Haldor Topsøe A/S, er død 99 år. Dermed er en af dansk erhvervslivs markante mænd gået bort, og i virksomheden Topsøe vil der også ske forandringer. Til det sidste var Haldor Topsøe nemlig med ved firmaets ror.[20.5.13 21:27]
Klik her og læs mere
Klik venligst
Mærsk Air direktør død
Manden bag en af luftfartens succes’er, direktør for Mærsk Air 1981-1997 Bjarne Hansen er død 72 år. Størstedelen af sit liv var han knyttet til A.P. Møller koncernen, hvor han startede som shippingelev og sluttede som skibsreder. Da han forlod virksomheden i 2003 blev han formand for Billund Lufthavn. [26.4.13 12:12]
Klik her og læs mere
Dansk skuespiller død
Skuespilleren Vivi Bak er død 73 år. Hun blev født i København, kom i frisørlære, men slog ind på en karriere som fotomodel. Herefter fortsatte hun både med at synge og indspille film. Hun er bl.a. kendt for roller i Soldaterkammerater-film. Det var imidlertid i Tyskland, hun rigtig slog igennem. [23.4.13 13:52]
Klik her og læs mere
Woodstock-musiker død
Sangeren og musikeren Richie Havens, der i 1969 åbnede Woodstock Festival i USA, er død 72 år. Han er det 2. kendte ansigt fra den opsigtsvækkende festival, der inden for de sidste par måneder har forladt det jordiske liv. Han døde mandag i New Jersey, USA. Det er nogle år siden, han lagde sceneoptræden på hylden efter et langt liv som musiker. [23.4.13 07:30]
Klik her og læs mere
6-dages cykelrytter død
For generationer var 6-dages cykelrytter-parret Palle Lykke og Kaj Werner med henholdsvis efternavnene Jensen og Nielsen de store navne. De dannede det par nummer 7, som alle talte om fra 1958-1961. Nu er Palle Lykke død i en alder af 76 år. Ialt nåede han med Kaj Werner og sine efterfølgende makkere at vinde 21 af de populære 6-dages løb. [22.4.13 06:47]
Klik her og læs mere
Skuespiller død af kræft
Skuespilleren Beatrice Palner Nezer er død 75 år. Dermed har endnu et menneske tabt kampen mod kræft. Hun fik konstateret den dødelige sygdom for få måneder siden i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. Skuespilleruddannelsen fik hun, der var født i Helsingør, på Det kongelige Teaters elevskole med afgang i 1959. [9.4.13 11:00]
Klik her og læs mere
Margaret Thatcher død
Storbritaniens premierminister 1979-1990 Margaret Thatcher er død 87 år. Hun gik under tilnavnet ”Jernladyen” på grund af hendes konsekvente indstilling til tingene. I 1959 blev hun valgt til det engelske parlament. I årene fra 1975 og frem til sin tiltræden som Englands førstedame var hun leder af oppositionen i spidsen for det konservative parti. [8.4.13 14:26]
Klik her og læs mere
Kendt musiker død
Musikeren Ole Ousen, gift med Matador-skuespilleren Kirsten Olesen, er død 70 år. Han var en erfaren guitarist og blev bl.a. kendt for sit samspil med komikerkvartetten Ørkenens Sønner. Ægteskabet med Kirsten Olesen blev indgået i 1997, men de 2 kendte hinanden tilbage til 1974. [7.4.13 17:14]
Klik her og læs mere
Engelsk skuespiller død
Den engelske skuespiller Richard Griffiths er død 65 år. Når navnet onkel Vernon Dursley fra filmatiseringen af Harry Potter bøgerne føjes til, vil mange nikke genkendende. Men han havde mange andre betydningsfulde roller i film og gjorde tillige karriere på Royal Shakespeare Company. [29.3.13 20:07]
Klik her og læs mere
Rockmusiker og præst død
Anne Vig Skoven, rockmusiker i bandet Miss B. Haven, og siden præst ved Esajas Kirke i København, er død 54 år. Hun og de 4 andre kvinder, som dannede rockbandet, gav væsentlige bidrag til såvel musikken som debatten med bl.a. udgivelserne, der var samlet på albummet ”Mislyde”. Miss B. Haven bestod 1986-1997. Umiddelbart forinden opløsningen af bandet havde Anne Vig Skoven påbegyndt teologistudiet på Københavns Universitet. [29.3.13 07:09]
Klik her og læs mere
Melodi Grand Prix vinder død
Sangskriveren og musikeren John Hatting er død 64 år. Han var siden gennembruddet i 1982, hvor han vandt det danske Melodi Grand Prix som medlem af bandet Brixx med sangen ”Video Video”, en sikker vinder på den danske musikscene. I 1986 vandt han igen Melodi Grand Prix med sangen ”Du er fuld af løgn” fremført af duoen Trax, som han dannede sammen med din daværende ægtefælle. [24.3.13 12:28]
Klik her og læs mere
Bankdirektør i Matador død
Skuespilleren Holger Juul Hansen er død 88 år. Hans eftermæle fra en enestående skuespiller-karriere bliver ikke mindst rollen som bankdirektør Varnæs i TV-serien Matador. Rollen som den noble og respekterede mand i Lise Nørgaards serie passede perfekt på Holger Juul Hansen. [20.3.13 11:43]
Klik her og læs mere
Den store tog-røver død
Manden bag det store tog-røveri i London i 1963, Bruce Richard Reynolds er død 81 år. Han var hjernen bag kuppet, hvor den formidable sum af 350 millioner kr. blev stjålet af 15 røvere, der standsede et posttog på en jernbanebro uden for London. De fleste af de mange penge er iøvrigt aldrig blevet fundet. [28.2.13 22:56]
Klik her og læs mere
Operasanger død
Kongelig kammersanger Ib Hansen er død 84 år. Han debuterede på Det kongelige Teater i 1958 i et værk af en af de mestre, han siden selv mestrede så kongeligt som operasanger - Puccinis ”Gianni Schicchi”. Siden blev det til et utal af optrædender i operaer af netop Puccini og af Rossini, Verdi og Wagner. Også film spillede Ib Hansen, den mest kendte ”Olsenbandens flugt over plankeværket”. [24.2.13 14:04]
Klik her og læs mere
Skuespiller Peter Steen død
Skuespilleren Peter Steen er død 77 år. Hans karriere startede med uddannelse på Det kongelige Teaters elevskole, hvorefter det gik slag i slag for ham og hans skuespiltalent. Også i film og TV havde han en lang karriere, bl.a. i Olsen Banden filmene og Leif Panduros serie ”Bertram og Lisa”. [11.2.13 01:42]
Klik her og læs mere
Feriedreng hos Papa Bues fylder 70 år i Stubbekøbing
Sangeren og trompetisten Per Rick, Havnegade 5 i Stubbekøbing, fylder 70 år søndag 17. februar. Om han vil fortælle fødselsdagsgæsterne fra sit rige musikalske liv, der startede for den ganske unge sønderjyde som feriedreng hos Papa Bues (Viking Jazzband), vil næste søndag vise. Helt aktuelt har han noget at fortælle fra sine foreløbigt 21 aktive år i Majken & Fjeldtetten. [10.2.13 15:01]
Klik her og læs mere
Tidligere minister død
Tidligere socialminister Aase Olesen (Det radikal Venstre) er død 78 år. Hun var minister 1988-1990 og efterfølgende formand for socialkommissionen 1991-1993. Desuden var Aase Olesen mangeårigt medlem af Folketinget, først i perioden 1974-1977 og siden 1979-1990. Blandt sine poster uden for det egentlig politiske var hendes hverv som formand for Kofoeds Skole. [3.2.13 17:02]
Klik her og læs mere
Den sidste søster er død
Patty Andrews, den sidst levende af de 3 ”The Andrews Sisters”, der i krigsårene og i årtier efter 2. verdenskrig var så populære, at gruppen solgte 75 millioner plader, er død 94 år. Patricia Marie Andrews, der var hendes rigtige navn, blev født (som sine søstre) i midtamerikanske Minnesota og døde onsdag af alderdom i sit hjem i Los Angeles på den amerikanske vestkyst. [31.1.13 08:18]
Klik her og læs mere
Manden bag Skousen er død
Manden bag en af Danmarks-historiens store erhvervssucces’er, Preben Skousen er død 79 år. Han grundlagde i 1957 Skousen Husholdningsmaskiner og opbyggede det net af hvidevare-forretninger, som stort set enhver dansker har kendt til eksistensen af lige siden. I dag har Skousen 37 forretninger i Danmark, men har siden 2011 været ejet af WhiteAway.com - der blev stiftet i 2003. [8.1.13 17:47]
Klik her og læs mere
Sangerinden bag Tennessee Waltz død
Den amerikanske sangerinde Patti Page er død 85 år. Hun sang sig til guld- og platinplader i stribevis og var sangerinden bag ”ørehængeren” Tennessee Waltz, men også ”Der sidder en vovse i et vindue” (den danske oversættelse). Hun døde på et plejehjem i Californien. [3.1.13 09:27]
Klik her og læs mere
Oscar-vindende lydmand død i rafting-ulykke
Mike Hopkins, den Oscar-vindende lydmand bag bl.a. "Ringenes herre", er død 53 år. Han omkom i årets sidste weekend i en rafting-ulykke i New Zealand, hvor han sammen med 2 andre blev slynget ud af en båd. [31.12.12 22:46]
Klik her og læs mere
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Annoncer

Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld