Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-

Gedser-Rostock færger i katastrofal klemme på værft i Stralsund

Torsdag 30. august 2012 kl. 12:14

Gedser-Rostock færger i katastrofal klemme på værft i Stralsund
Dokumentet fra 1994, da Angela Merkel lagde grundstenen på P+S Werften i Stralsund.
P+S Werften i Stralsund er konkurs. Som ventet smed ledelsen håndklædet i ringen onsdag, og siden er både udpeget en kurator og et kreditorudvalg. Den værst tænkelige situation for kunderne bl.a. rederiet Scandlines, hvis 2 nye superfærger til Gedser-Rostock ruten ligger helt og aldeles ufærdige på værftet. Kurator har fået en første frist på 2 måneder til at udrede trådene, og et kreditorudvalg, der skal kigge ham over skuldrene, er sammensat af 4 repræsentanter, hvoraf den ene er værftets bank, Norddeutsche Landesbank, der har et tilgodehavende på 326 millioner euro (2,4 milliarder kr.). Altsammen meget ildevarslende for Scandlines, idet rene og skære økonomiske overvejelser i tysk regi vil afgøre, om det kan betale sig at bygge færgerne færdig. Imens sidder kanzler Angela Merkel i sit kontor i Berlin og tænker tilbage på 2. juni 1994, da hun lagde grundstenen til det værft i Stralsund, der nu er sunket i grus.

Retten i Stralsund har udpeget advokat Berthold Brinkmann som kurator. Han har erfaring som kurator fra tilsvarende vanskeligheder hos Hamburger Sietas-Werft og Rostocker Wadan-Werften. I Hamburg er problemerne ikke endeligt løst, mens værftet i Rostock blev solgt.

Et tilbageblik til 1994, hvor Merkel som minister, ganske vist ”für Frauen und Jugend” , lagde grundstenen til det moderniserede Volkswerft Stralsund, forklarer forbundskanzlerens hurtige udryknings-besøg i Stralsund tirsdag 21. august. Men besøget førte intet med sig, og Merkels pengepose rækker næppe til et bidrag i den øjeblikkelige situation på værftet ved Østersøen.

Der er kun en ting at gøre nu: Vente.


© Copyright 2013 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Kat væltede stearinlys og satte ild i hus på Lolland
- Politibiler under udrykning smadret mod hinanden
- Stifter fan- og supportklub til Team Sydhavsøerne
- Lamper og ægte tæpper stjålet ved Rødbyhavn
- Dansk kage-koncern solgt
- Huspriserne drøner nedad i Sakskøbing-området
- Annoncer - Køb og Salg - Boliger - Events
- Lynhurtige tyve begik solbrille-kup hos optiker i Maribo
- El-bilens tur op ad bakke - kvinder mindst negative
- Stort tyveri af dieselolie fra parkerede lastbiler i Næstved
- Ny stime af tvangsauktioner på vej i Nykøbing F.
- Kørte 150 km/t den forkerte vej over Storebæltsbroen
Klik venligst
Klik venligst
Annoncer

Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld