Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Guldborgsund sidder i gældsfælden med sine schweizerfranc lån

Fredag 24. august 2012 kl. 23:06

Guldborgsund sidder i gældsfælden med sine schweizerfranc lån
Ebbe Bressing mener Guldborgsund sidder i gældsfælden.
”Når man undersøger regnskaber og budgetter i Lolland og Vordingborg kommuner, kan man se, at man der prøver på at få afviklet lånene i schweizerfranc. Jeg har indtryk af, at Guldborgsund Byråd sidder i gældsfælden og håber på kursfald”, tilkendegiver Ebbe Bressing, Nystedvej 33 i Sakskøbing, i dette kritiske indlæg om Guldborgsunds økonomi, hvor han samtidig kritiserer lukketheden i den kommune, han selv er borger i. Han skriver videre: ”Det er meget svært at få oplysninger om lånene i schweizerfranc. Mine oplysninger fortæller, at Guldborgsund Kommune skylder omkring 70 millioner CHF. Dagskursen er 6,20, så man kan hurtig regne gælden ud i danske kroner. Det kommer til at koste kommunekassen 100 millioner kr. i tab at få afviklet lånene.

Jeg vil gerne have at vide, hvilke politikere, der har godkendt disse lån, og datoen for beslutningen. Jeg har ikke noget imod, at man retter mine tal fra kommunens side, og jeg vil sætte pris på en mere åben kommune, når det drejer sig om økonomi.

I april måned havde Guldborgsund Kommune tegnet en option på 1,2 millioner kr. for at kurssikre lånene med et kursloft på 6,70. Dette politiske tiltag kan jeg ikke forstå, da schweizerfrancen fik et loft på 6,20. Det er risikabelt at spekulere, og jeg kan kun anbefale embedsmænd og politikere at koncentrere sig om at drive kommunen bedst muligt og ikke spekulere med offentlige midler. Vil man tegne en ny option, eller gælder den tidligere i flere år?

Som borger i Guldborgsund Kommune ønsker jeg ikke at skylde 30.000 kr. pr. indbygger i langfristede lån, og jeg håber, at man ikke stikker hovedet i busken og håber på kursfald.”


© Copyright 2013 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Tidligere kroejer i Nykøbing F. slipper af med 92% af sin gæld
- Lastbil bragede ind i vejtræ ved Vordingborg
- Kæmpebøde til dansk medicinal-firma for konkurrence-fusk
- Retten i Næstved sendte 2 i fængsel for 11.000 kr.s tyveri
- Ung bilist endte i forhave på Lolland - og stak så af
- Politi-afklapsninger af bilister i Nykøbing F.
- Annoncer - Køb og Salg - Boliger - Events
- 39-årig dræbt af knivstik - mistænkeligt dødsfald
- Tvangsauktion i landsby på Nordfalster
- Kat væltede stearinlys og satte ild i hus på Lolland
- Politibiler under udrykning smadret mod hinanden
- Stifter fan- og supportklub til Team Sydhavsøerne
Klik venligst
Klik venligst
Annoncer

Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld